Niepoort Bioma

29.09.2022 kl. 19.00

Aftenens smagning er Niepoort Bioma, hvor Danni fra klubben vil fortælle lidt om vinene.

Der skal smages 8 forskellige portvine fra klubbens lager, og prisen for denne aften er 350,- kr. for medlemmer af klubben (Gæstepris: 450,-).

Referat

Torsdag den 29. september afholdte vi klubbens første smagning gennem længere tid. Den stod på Niepoort Bioma og vi var 14 til smagningen, hvoraf de 3 var gæster.

Danni Frank var manden der stod for smagningen og han lagde et højt niveau for fremtidige smagninger, når det kommer til info omkring vinhuset og de enkelte portvine - tak til Danni!
Hans præsentation kan ses i rækken af billeder.

Fremover håber vi at samme niveau kan holdes, så alle lærer nyt!

Vi smagte som sagt Niepoort Bioma, der er vintage, men tappet på flasker lige inden grænsen på de 3 år det kræver for at være en vintage.

Der var disket op med Pisca 2007, Bioma '08, '09, '11, '13, '15, '16 og Crusted - der findes en '17, men den er lidt for dyr til vores budget, da den ligger på omkring 10.000,-!
Alle stod flot i glasset og deres dybe røde farve mindede meget om hinanden.
Der var ingen fejl på nogen af dem.

Vinene hang tydeligt sammen i stil, men der var dog et par stykker der skilte sig ud:

'09 på den mindre gode måde, da den duftede af rødkål
'08 og '11 lå helt i top og det viste pointgivningen også.

Vi ratede ved at give den bedste 3 point, nr. 2 2 point og nr. 3 1 point.

Stillingen blev

  • Crusted: 0 pt
  • 2007: 7 pt
  • 2008: 22 pt
  • 2009: 0 pt
  • 2011: 24 pt
  • 2013: 5 pt
  • 2015: 7pt
  • 2016: 7pt

Da alle var smagt, var Heidi Hoffmann Berthelsen i kontakt med Dirk og Daniel Niepoort, som mente '08 var den bedste.

På aftenen nød vi også tapas fra Peter Skov - lækkert som altid!

Alt i alt en dejlig aften!

Vi glæder os til fremtidige smagninger!

Galleri

Kontakt Horsens Portvinsklub

Ønsker du at vide mere om Horsens Portvinsklub eller kunne du tænke dig at holde en smagning i vores klub, så kontakt os endelig!

Du kan sende os en besked her eller direkte på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..