Vi skal denne gang kun smage på grønne druer - altså hvid portvin!
Sæsonens sidste smagning lægger op til en varm sommer på terrassen, når vi åbner for 9 flasker hvid portvin.
Denne gang skal de smages blindt, så vi lister ikke deres navne her - man må bare glæde sig til smagningen!
Referat
Torsdag den 30. april afholdte vi sæsonens sidste smagning i Horsens Portvinsklub, hvor 13 medlemmer og 1 gæst deltog.
Denne gang var valget faldet på White som skulle smages blindt og med et par hints undervejs.
Der skulle smages følgende:
- DR Branco
- Quinta do Javali White port
- Sequeirinha White Reserve
- Quevedo 10 års
- Kopke 10 års
- Niepoort 10 års
- Blackett 20 års White
- Dona Otília 20 års
- Quinta Santa Eufemia 20 års
Alle 9 portvine var åbnet få timer inden smagningen og stillet på køl i karafler - og nummereret. Vi hældte op i alle glas og uden anden intro end at der var en form for "etage"-opbygning i vinene, gik alle til "fadet" - snuste, duftede, lugtede, kiggede, snuste, smagte, duftede, smagte ...
Et par skilte sig hurtigt ud, men ikke positivt - det gjorde derimod 3 andre i feltet.
Herefter røbede vi at de førnævnte "etager" var at 3 vine var entry-level, 3 var 10 års og 3 var 20 års. Og så gik man ellers i gang igen og forsøgte at placere bare enkelte i nogle rigtige kasser.
Nu var det blevet tid til at give point til de 3 bedste (3 til nr. 1, 2 til nr. 2 og 1 til nr. 3) og den ringeste. Hver vin havde selvfølgelig et nummer på placemat'en og ud fra dette bliver der givet følgende point:
- 6 point
- 17 point - 3. plads
- -1 point
- 2 point
- 0 point
- -9 point - sidste plads
- 25 point - 1. plads
- 22 point . 2. plads
- 4 point
Nu da pointene var givet - løftede vi sløret for hvad der var blevet drukket, dog stadig uden at røbe hvad der hvad bag hvilket nummer, så det gav grobund for endnu mere snak - for hvad var hvad?
Alle gik ud fra at der var rodet godt og grundigt rundt blandt numrene, men som et lille tvist, var der denne aften netop IKKE lavet noget om, så deltagerne have smagt vinene i den rækkefølge vi også fortalte om dem i.
- DR Branco
- Quinta do Javali White port - 17 point - 3. plads
- Sequeirinha White Reserve
- Quevedo 10 års
- Kopke 10 års
- Niepoort 10 års - sidste plads
- Blackett 20 års White - 25 point - 1. plads
- Dona Otília 20 års - 22 point . 2. plads
- Quinta Santa Eufemia 20 års
Stor var overraskelsen over at Quinta do Javali med deres White kunne tage en flot 3. plads i det felt! At man til den pris kan få noget der kan måle sig med 20 års må siges at være fantastisk!
Alt i alt en skøn smagning!