Vi skal denne aften smage tawny fra øverste hylde!
Det bliver en vild smagning - 1 stk. 30 års og 7 stk. 40 års tawny står klar på dagen + en enkelt 50 års!
Du kan glæde dig til disse lækre portvine:
- Kranemann 30 års Tawny (2022)
- Quinta das Lamelas 40 års Tawny (2021)
- Quinta do Javali 40 års Tawny (2023)
- Quinta Santa Eufemia 40 års Tawny (2022)
- Quinta da Romaneira 40 års Tawny (2021)
- J.H Andresen 40 års Tawny (2024)
- Blackett 40 års Tawny (2021)
- Quevedo 40 års Tawny (2022)
- DR 50 års Tawny (2024)
Referat
Vi skulle denne gang nyde tawny fra de øverste hylder - nærmere bestemt 1 30 års, 7 40 års og en enkelt 50 års!
Programmet stod på:
- Kranemann 30 års Tawny (2022)
- Quinta das Lamelas 40 års Tawny (2021)
- Quinta do Javali 40 års Tawny (2023)
- Quinta Santa Eufemia 40 års Tawny (2022)
- Quinta da Romaneira 40 års Tawny (2021)
- J.H Andresen 40 års Tawny (2024)
- Blackett 40 års Tawny (2021)
- Quevedo 40 års Tawny (2022)
- DR 50 års Tawny (2024)
Alle portvine var skænket op i glassene inden deltagerne dukkede op - så kunne de få lidt luft - og man blev mødt af en mur af sødme og skøn duft, når man trådte ind i lokalet.
Det lagde virkelig op til en lækker smagning!
Der blev duftet, duftet mere og duftet endnu mere inden man så småt begyndte at smage på "sagerne".
Som "kun" 30 årig tawny, skilte Kranemann sig ud, men den havde ingen problemer med at være med i feltet - let, elegant, frisk og masser af smag
Quinta Santa Eufemia var der store forventnigner til, da den lå i top 3 på en anden smagning, vi havde hørt om - desværre fremstod den skarp og medicinsk uden fylde og bund.
Quinta do Javali var, som altid, lækker, fyldig og smagte bare skønt - et enkelt medlem placerede den dog lavt, da den ikke faldt i god jord der, men det er jo netop det sjove - at vi er så forskellige.
Da vi smagte J.H Andresen blev alle slemt skuffet! Duften var som sådan fin, men den var meget lukket og en masse luft gjorde ingen forskel.
I "gamle" dage var Quinta da Romaneira 40 års toppen af poppen og den alle talte om og derfor skulle den selvfølgelig med i kampen. Den skuffede ikke, men krævede en del luft for at folde sig ud.
Desværre var der fejl på Blackett, som duftede af kælder og smagte lidt i samme stil - den indgår derfor ikke i den senere pointgivning.
Quevedo fremstod ung og frisk og livede endnu mere op efter noget luft.
Da vi kom til Quinta das Lamelas livede folk næste endnu mere op over dens lækre blødhed, fyldige smag og skønne duft - det ses også på dens placering.
Slutteligt skulle munden "skylles" efter med DR 50 års! Først var der ikke meget at komme efter, men i løbet af aftenen åbnede den sig virkelig op og skulle man give point inden vi gik hjem, havde den nok vundet!
Da vi havde smagt løs, stod den på lækker tapas fra Skovs Mad og brød fra OLIVIAs Deli, mens snakken gik omkring portvinene.
Til slut afgav alle point, sådan at den bedste fik 3 point, nr. 2 fik 2 og den 3. bedst fik 1 point. Desuden nævnte alle de 2 dårligste (uden point).
Resultat blev derfor:
- Quinta das Lamelas - 37 point
- DR - 33 point
- Quinta do Javali - 19 point
- Midten blev ikke sat i rækkefølge ...
- Quinta Santa Eufemia
- J.H Andresen
- Blackett - fejl
Alt i alt en skøn smagning med 17 medlemmer fra klubben og en enkelt gæst (tidligere medlem).
Vi glæder os til fremtidige smagninger!
Måske du har lyst til at være med i Horsens Portvinsklub?
Så får du mulighed for at deltage i 4 eller flere smagninger hvert år - smagninger du måske ikke lige ellers får mulighed for at deltage i.
Det koster 500,- (750,- for par) at melde sig ind, inkl. 1 års kontingent - herefter 200,- pr. år pr. person.
Smagningerne betales særskilt og man er ikke forpligtet til at deltage i dem, det er op til dig selv.
Vil du høre mere, så send vores formand en mail på