Der skal være noget for alle i Horsens Portvinsklub - også dem der lige har fundet ud af portvin faktisk smager rigtig godt og derfor gerne vil lære mere!
Derfor vil denne smagning primært henvende sig til nye på området, men mon ikke de mere erfarne også vil få glæde af at få deres viden frisket op?
Eller måske dele ud af den! Eller om ikke andet komme til en hyggelig aften.
Vi håber at se nogle nye potentielle medlemmer, der var forbi på Portvinsmessen A Taste of Port i Horsens, hvor klubben havde en stand.
Vi skal til denne smagning smage 7 forskellige portvine, der tager os rundt i de forskellige grene af portvinstyperne. Bestyrelsen vil selv stå for at guide deltagerne gennem dem.
Vi skal smage
- Quinta do Vallado Reserve
- DR 10 års tawny
- Kopke Colheita
- J.H Andresen 10 års hvid
- Burmester 30 års Tawny
- Niepoort LBV 2015
- Ramos Pinto Ervamoira 1994
Referat
Torsdag den 9. oktober afholdte vi endnu en dejlig smagning i Horsens Portvinsklub
Denne aften var en Intro-smagning, så alle kunne være med og vi havde denne gang 2 gæster med.
Smagningen endte faktisk ud med at begge 2 meldte sig ind i klubben - tak for det!
På denne aften stod bestyrelsen for selve smagningen og de til eventen producerede slides kan ses herunder.
Vi smagte følgende portvine:
- Quinta do Vallado Reserve
- DR 10 års tawny
- Kopke Colheita
- J.H Andresen 10 års hvid
- Burmester 30 års Tawny
- Niepoort LBV 2015
- Ramos Pinto Ervamoira 1994
Der blev smagt og snakket, men ikke givet point som sådan - "feltet" var for blandet.
Men blandt favoritterne lå DR og Ramos Pinto. Især Ramos Pinto tog kegler, en virkelig lækker vintage med masser af kraft og en utrolig flot farve
Niepoort LBV fik også rosende ord med på vejen.
Burmester 30 års tawny var der bred enighed om ikke var meget værd - og der var ikke mange rosende ord til den.
På aftenen nød vi også tapas fra Skovs Mad og brød fra OLIVIAs Deli i Hospitalsgade - lækkert som altid!
Vi glæder os til fremtidige smagninger!
Måske du har lyst til at være med i Horsens Portvinsklub?
Så får du mulighed for at deltage i 4 eller flere smagninger hvert år - smagninger du måske ikke lige ellers får mulighed for at deltage i.
Det koster 500,- (750,- for par) at melde sig ind, inkl. 1 års kontingent - herefter 200,- pr. år pr. person.
Smagningerne betales særskilt og man er ikke forpligtet til at deltage i dem, det er op til dig selv.
Vil du høre mere, så send vores formand en mail på