Denne gang skal vi smage Vintage 2007 fra eget lager, men inden da afholdes der generalforsamling.
Generalforsamlingen
Medlemmer af Horsens Portvinsklub indkaldes hermed til Generalforsamling torsdag d. 27. marts 2025 kl. 18:30 (BEMÆRK tidspunktet!) i klubbens lokale Ole Worms Gade 14, 8700 Horsens
Dagsorden for Generalforsamlingen
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Kassererens beretning
- Indkomne forslag
- Valg til Bestyrelsen
- Formand, Næstformand samt Kasserer genopstiller
- Forslag til kommende smagninger i sæson 2024/2025
- Den sidste torsdag i flg. måneder: september, oktober, november, januar og marts (sidstnævnte er Generalforsamling)
- Forslag til kommende smagninger
- Diverse
Medlemmer af klubben kan deltage i Generalforsamlingen.
Indkomne forslag til Generalforsamlingen skal være Bestyrelsen i hænde senest torsdag d. 13.03.2025.
Smagning
Vi skal smage årgang 2007, hvor vi vil servere nogle flasker fra klubbens eget lager (Vintage) og supplere op med lidt køb.
Referat
Torsdag den 27. marts afholdte vi efter årets generalforsamling endnu en dejlig smagning i Horsens Portvinsklub, hvor 16 medlemmer og 2 gæster deltog.
Denne gang var valget faldet på Vintage 2007, dog med et par mindre tilpasninger, grundet fejl i lagerbeholdning, så der røg en '03 ind som erstatning for den ene '07 - og så var der en Taylor's LBV 2007 at sammenligne med.
- Taylor's LBV 2007
- Smith Woodhouse Vintage 2007
- Taylor's Vintage 2003
- Quinta do Vesuvio Vintage 2007
- Pintas Vintage 2007
- Taylor's Vintage 2007
- Ramos Pinto Ervamoira Vintage 2007
- Fonseca Vintage 2007
2007 blev bredt erklæret som en vintage årgang af næsten alle portvinshuse, hvilket vidner om årets høje kvalitet. Vine med lagringspotentiale.
Alle stod flot i glasset og ingen havde fejl på sig. Pintas og Quinta do Vesuvio var meget mørke i forhold til resten af feltet og Taylor's var den klart mest lyse.
Det var også tydeligt den var ældre end de andre, både på udseende og smag. Færre tanniner og mere gennemsigtig kant.
Taylor's Vintage 2007 og LBV 2007 smagte vi op mod hinanden og det var utrolig ens i farven. Der var mere smag i LBV'en og alle var enige om den var bedre end vintage 2007.
Alle smagte faktisk godt, dog virkede Smith Woodhouse en anelse svag i det.
Både Quinta do Vesuvio, Pintas og Fonseca var ret specielle i eftersmagningen til at starte med, men de udviklede sig yderst positiv i glasset og det viser pointgivningen også.
Til slut gav vi point ud fra Top 3, så Top 1 gav man 3 point, Top 2 2 point og Top 3 1 point.
Resultatet blev (priser i parentes - hvad klubben har betalt for dem):
- Taylor's LBV 2007 (150,-) - 5 point
- Smith Woodhouse Vintage 2007 (445,-) - 3 point
- Taylor's Vintage 2003 (695,-) - 23 point - 2. plads
- Quinta do Vesuvio Vintage 2007 (615,-) - 15 point - 3. plads
- Pintas Vintage 2007 (588,-) - 10 point
- Taylor's Vintage 2007 (550,-) - 10 point
- Ramos Pinto Ervamoira Vintage 2007 (400,-) - 2 point
- Fonseca Vintage 2007 (600,-) - 39 point - 1. plads
Alt i alt en skøn smagning!
På aftenen nød vi også tapas fra Skovs Mad og brød fra OLIVIAs Deli i Hospitalsgade - lækkert som altid!
Vi glæder os til fremtidige smagninger!
Måske du har lyst til at være med i Horsens Portvinsklub?
Så får du mulighed for at deltage i 4 eller flere smagninger hvert år - smagninger du måske ikke lige ellers får mulighed for at deltage i.
Det koster 500,- (750,- for par) at melde sig ind, inkl. 1 års kontingent - herefter 200,- pr. år pr. person.
Smagningerne betales særskilt og man er ikke forpligtet til at deltage i dem, det er op til dig selv.
Vil du høre mere, så send vores formand en mail på