Quinta do Javali

30.01.2025 kl. 19.00

Udsolgt!

Vi skal smage portvine fra Quinta do Javali

Vi får besøg af Anders Christiansen (Cavaleiro da Confraria do Vinho do Porto) fra Portvinsoplevelser.dk og skal smage portvine fra Quinta do Javali, som han har importen af.

Vi skal smage 8 forskellige portvine til denne smagning:

  • White
  • White reserve
  • LBV 2006
  • LBV 2016
  • 10 års
  • 20 års
  • Blend 87/97
  • Blend 87/97/07 (40 % af 1987 + 40 % af 1997+ 20 % af 2007)

Praktisk info

Pris

Medlemmer: 500,-
Ikke-medlemmer: 600,-
Prisen er incl. let anretning og brød.

Lokation

Og som altid foregår det i klubbens lokaler i kælderen Ole Worms Gade 14, kl., 8700 Horsens (indgang i gården på bagsiden af bygningen)

Referat

Vi havde besøg af Anders Christiansen (Cavaleiro da Confraria do Vinho do Porto) fra Portvinsoplevelser.dk og skulle smage portvine fra Quinta do Javali, som han har importen af.

Der var lagt op til at skulle smage disse vine, men der skete en lille ændring undervejs ...

  • White
  • White reserve
  • LBV 2006
  • LBV 2016
  • 10 års
  • 20 års
  • Blend 87/97
  • Blend 87/97/07 (40 % af 1987 + 40 % af 1997+ 20 % af 2007)

Vi var 11 medlemmer og 2 gæster denne aften.
Anders fortalte lystigt om Javali og deres ejer og winemaker: Antonio Mendes. Om første møde med Antonio, hvordan han fik importen og deres venskab.
Javali ejer omkring 25 ha og køber ikke druer fra andre til deres vine eller sælger til andre.
Så i bund og grund er der hvad der er og er nogle fade tomme, så kommer det aldrig igen!

De to hvide portvine var meget lækre. Den alm. hvide meget lys i farven og har ligget på både træ og stål i 3 år - dog mest træ.
Reserven var noget merte gylden i farven og havde også mere fedme og smag. Det skyldes helt sikkert den har ligget 7 år og den kunne snildt gå for en 10 års hvid!

Efter de hvide, gik vi til LBV'erne. 2006 stod flot og klar i glasset og duftede en anelse af ældre vintage. Den havde en forrygende smag, men kan desværre ikke købes længere.
2016'eren stod mørk og kraftfuld i glasset, som andre unge LBV'er gør, men Javalis var pumpet godt med tanniner og holder sikkert i flere år.

Javalis tawnyer er i en klasse for sig - runde, bløde, søde, fede ... bare lækre!

Og når man nævner noget i en klasse for sig, så var de to næste flasker meget spændende, nemlig Colheitas, dog som blend af flere årgange.
Den første blend af 87/97. Den var desværre ikke god og havde prop ... Virkeligt ærgerligt. Duften var ikke god, men smagen nogenlunde, trods alt.
Så var det noget helt andet med blend af 87/97/07 (40 % af 1987 + 40 % af 1997+ 20 % af 2007)!
Flot farve og rund smag - desværre heller ikke længere til salg.

Da nu 87/97 ikke var god, var Anders hurtig til at finde en 40 års tawny som erstatning - det kom han ikke til at høre et ondt ord for!
For pokker en lækker sag! Det er lige før den stadig sidder i gummerne her dagen dagen efter!

Alt i alt en skøn smagning!

På aftenen nød vi også tapas fra Skovs Mad og brød fra OLIVIAs Deli i Hospitalsgade - lækkert som altid!

Vi glæder os til fremtidige smagninger!

Måske du har lyst til at være med i Horsens Portvinsklub?

Så får du mulighed for at deltage i 4 eller flere smagninger hvert år - smagninger du måske ikke lige ellers får mulighed for at deltage i.
Det koster 500,- (750,- for par) at melde sig ind, inkl. 1 års kontingent - herefter 200,- pr. år.
Smagningerne betales særskilt og man er ikke forpligtet til at deltage i dem, det er op til dig selv.

Vil du høre mere, så send vores formand en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - eller

Meld dig ind her!

Kontakt Horsens Portvinsklub

Ønsker du at vide mere om Horsens Portvinsklub eller kunne du tænke dig at holde en smagning i vores klub, så kontakt os endelig!

Du kan sende os en besked her eller direkte på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.
Modtag vores nyhedsmail